Refarat af side 38-43.

Referat af Erklæringen om Menneskerettighedere i Frankrig
Af: Nete, Emma og Julie

Nationalforsamlingen vedtog en række love som skulle det til et mere retfærdigt samfund for alle. Den vigtigste lov der blev vedtaget var loven om Erklæringen om Menneske- og Borgerrettigheder. Den handlede om at mennesker var født frie, og skulle have lige rettigheder, og ingen kunne krav på særlige økonomiske eller politiske rettigheder.
National forsamlingen ville ikke have enevælde mere, men kongen ville ikke skrive under på at det skulle være et demokratisk samfund, så der opstod en magtkamp mellem kongen og nationalforsamlingen. Det endte med at blive et demokratisk samfund.
Franskmændene havde fået inspiration af amerikanerne der lavede uafhængighedserklæringen. Uafhængighedserklæringen handlede om, at amerikanerne ville være fri for briterne og deres politik, og de ville selv bestemme, så de valgte repræsentanter fra befolkningen, der skulle lede dem i stedet for fx. en konge.
      I Frankrig i 1789 var der mangel på mad, og mange havde ikke råd til at købe det der var, fordi det var så dyrt. Cirka 6.000 protesterende parisere begav sig mod Versailles da brødprisen endnu engang steg. Folkemængden krævede at kongen og hans familie skulle drage med dem til Paris. Fra den dag af blev Paris midtpunkt i den franske revolution.
I 1789 lavede Nationalforsamlingen nye love, som dannede det Frankrig som vi har i dag. Adelen og kirken skulle nu betale skat, kirkens jord blev solgt, retsvæsnet blev forenklet, og landet fik nye ’kommuner’.
       I 1791 byggede de videre på Menneskerettigheds erklæringen. Enevælden blev afskaffet, og magten blev delt i tre. Kongen udgjorde den udøvende magt, den lovgivende magt havde et parlament, som var valgt af folket, og den dømmende magt havde retsvæsnet.
       I 1793 blev den tidligere franske konge Ludvig den 16. og hans kone og dronning Marie Antoinette dømt, og dræbt for landsforræderi.