Historie opgave 3, om 1700 tallet. 3/12 2010

1. Hvad betyder ordet 'stavn'?
En stavn er et sted i landet, hvor folk bor.

2. Hvilke hoved funktion havde stavnsbåndet og hvilke konsekvencer fik det  for befolkningen på landet?
Funktion:
Kongen lavede stavnsbåndet, for at sikre at der altid var mænd nok til hæren.
Stavnsbåndet var en lov, der gjorde at man skulle blive boende på den gård man blev født på. Derfor blev det en konkurrence om at blive fæstebonde på en af de store gårde. Fæstebønder var fritaget for at blive soldater, for ellers kunne de ikke arbejde på gården.
Konsekvens:
Konsekvensen var at bønderne ikke kunne flytte fra deres stavn og lave deres egen gård.

3. Hvordan misbrugte godsejerne stavnsbåndet? Giv to eksempler:
1. Godsejerne tvang fæstebønderne til at arbejde mere, så godsejernes produktions blev øget, men så havde fæstebønderne ikke tid til deres egen jord, og de havde svært ved at forsørge deres egen familie.
2. Godsejerne misbrugte stavnsbåndet ved at nægte at give karlene deres udgangs pas til andre byer, og lande.

4. Hvad betød udskiftningen og udflytningen for landsbyerne og for de enkelte bondefamilier? Hvilken risiko var der fx ved at blive selvejer?

Udskiftningen og udflytningen betød at landsbyfællesskabet ikke var så stærkt, fordi nu skulle alle bønderne passe deres egne marker selv.
Risikoen var at de ikke havde tid til at passe deres egne marker.

5.Hvad betød udskiftningen og udflytningen for husmænd og daglejere?
Udskiftningen og udflytningen betød for husmændene, at de ikke længere kunne bruge de fælles marker som landsbyen havde haft i fællesskab før. Fællesmarkerne blev lagt ind under de enkelte gårde, så husmændene 'mistede' deres jord. Landsbyfællesskabet havde givet husmændene et sikkerhedsnet, men det var nu blevet ophævet.
Husmændene fik ikke nogen fordele af udskiftningen, og rigtig mange blev meget fattige, fordi de ikke længere havde noget sted at dyrke afgrøder. Husmændene og daglejere kunne leje sig ind hos en selvstændig bonde, hvis bonden villle, men så var deres forhold nærmest ligesom godsejerens og fæstebonden. Forskellen mellem den selvstændige bonde og dem han havde ansat var, at de ikke havde en 'kontrakt' og kunne altså smides på porten, når bonden ikke længere ville have dem/ havde råd til selv at beholde dem.

Opgave 2

1)Fæstebrev til bonden:

Kære fæstebonde

Fra den 1/3 1756 skal de pløje og høste markerne nord for gaarden. Min gaard ligger øst for Roskilde. Ud over det skal de ogsaa passe paa kreaturerne paa gaarden.  Til høst tiden skal de komme op paa gaarden og høste mine marker ud over dine egne marker. De skal være lydige over for mig og være klar til at komme og hjælpe mig, naar der bliver sendt bud efter dem. De skal betale en afgift for at leje dem ind paa min gaard og jord. De faar kost morgen, middag og aften. Ved hvert kvartal skal de betale mindst et kreatur til, de vil til gengæld faa en del af vor høst.

Hvis ikke dette overholdes bliver fæstebrevet ophævet.

Venligst godsejeren selv

Grev Ludvig von Holstein

2) Hvordan stridigheder blev løst i en landsby i 1700:

I alle landsbyer var der et bystævne eller et bylav. Der blev der tager beslutninger om uenighederne i byen. Bystævnet kan sammenlignes med vores kommune i dag, hvor de holder bestyrelses møder. På bystævnet blev der taget vigtige beslutninger. Møderne blev ledt af en oldermand.

3) Disse problemer kom i 1700 og disse konsekvenser fik det:

I 1700 var hele landet i økonomisk krise. Det var svært for bønderne både at betale skat og passe familien der hjemme. De havde ikke så god tid til passe deres egen gårde fordi godsejeren hele tiden skulle bruge hjælp. Konsekvenserne blev at bønderne gjorde oprør og begyndte at arbejde langsomt.

4) Det kan vi se på billedet:

Vi kan se en gård hvor der er huller i taget. Alle køerne er tynde og udsultede. Der mange karle prøver på at få styr på kvægene, men kvægene står spredt ud over det hele, en af køerne står og drikker af en vandpyt. En anden ko ligger ned. I baggrunden er der en velplejet kirke og en kornmølle.   

Lavet af: Emma, Nete og Julie

Historie om 1700-tallet.

Opgaver i Historie om 1700-tallet
af Nete og Julie

1) Opstilling over befolkningsfordelingen i Danmark:
Der boede ca. 80% på landet i Danmark i 1700- tallet, og de sidste ca. 20% boede i byer omkring Danmarks hovedstad København.

2) Sådan var hierakiet i Danmark i 1700-tallet:
1: Kongen
2: Adlen
3: Præsterne
4: Godsejerne
5: Bønderne
6: Husmændene
7: Tjenestefolkene
8: De fattige

3) Godsejernes jord:
I 1700-tallet lejede godsejerne noget af deres jord, fordi de ikke selv kunne dyrke det hele. De bønder der lejede sig ind på godsejernes jord, blev kaldt fæstebønder. Fæstebønderne skulle betale noget tilbage for at bruge gården og jorden, og som regel betalte de tilbage med dyr eller noget af høsten.
I fæstebrevet blev der indgået en aftale om at, fæstebønderne skulle være klar til at hjælpe til på hovedgården, når godsejeren havde brug for det. Forholdet mellem godsejeren og fæstebønderne var meget uretfærligt fordelt, fordi fæstebønderne kunne ikke klage over godsejeren, men godsejeren kunne godt straffe fæstebønderne, eller finde en helt ny, hvis han ikke var tilfreds.

4) Godsejerens position i 1700 tallet:
Godsejeren var under præsterne i hierakiet, og var vigtig, hvis husmændene, bønderne og tjenestefolkene skulle have noget arbejde.Godsejeren var den politiske og økonomiske overklasse, og ofte valgte kongen dem til de vigtigste stillinger i samfundet.
Godsejerne opkravede også skatter, og de valgte hvem af bønderne der skulle bruges som soldater, hvis det blev nødvendigt.
Kongen fritog også godsejerne for at betale skat til kongen, og de skulle heller ikke være soldater.