Den franske revolution 1789 – 7. januar 2011
Af: Nete, Emma og Julie

. Hvilke 4 overordnede punkter indeholdte den franske "menneskerettighedserklæring" fra 1789?

1. ’At al magten hviler hos folket’ det vil sige, at det er folket der bestemmer.
2. ’At ingen person eller gruppe af personer, kan udøve magt, med mindre denne er givet af folket.’ Det betyder at der er ikke nogen der skal bestemme i landet, med mindre magten er givet til en person, eller en gruppe ved et valg.
3. ’I erklæringen bestemmes at enhver skulle have lov til frit at tale, skrive eller trykke sine meninger.’ De havde indført ytringsfriheden.
4. ’En borger må således ikke fratages sin ejendom, med mindre det var tvingende nødvendigt af hensyn til almenvellet, og kun mod udbetaling af en erstatning.’ Man måtte ikke smide folk ud af deres hus/ejendom med mindre man købte huset. Man havde friejendomsret.

　2. Hvilke ideologi passer mest sammen med de 4 overordnede punkter. Socialisme, konservatisme eller liberalisme? 
Det er liberalisme der passer bedst til de fire overordnede, fordi det er typisk liberalister der gerne vil have frihed og ytringsfrihed. Liberalister vil også gerne have at alle folk er lige meget værd, og derfor vil de også gerne have demokrati.

3. Hvilken begivenhed var afgørende for at kongen skrev under på menneskerettighedserklæringen? og hvad var baggrunden for begivenheden?

Det var togtet til Versailles der gjorde at kongen blev nød til at skrive under på Menneskerettighedserklæringen.
Det var en stor folkemængde fra Paris der vandrede helt til Versailles for at få brød priserne ned, men da de ankom til Versailles udvidede de brødkampen, til at kongen også skulle godkende Nationalforsamlingens erklæring om menneskerettigheder, hvilket han så gjorde.

4. Hvilke konsekvenser fik den franske revolution for kirken i Frankrig?
Den franske kirke skulle nu betale skat, deres jord blev inddraget og solgt.

5. Hvad er et konstitutionelt monarki, og hvordan er forholdet mellem kongen og parlamentet i et sådant monarki?
Et konstitutionelt monarki er hvor kongen har en indskrænket magt, fordi han skal i dette tilfælde 'Menneskerettigheds Erklæringen'.
Ludvig d. 16 kunne ikke bestemme over paralamentet, fordi han var underlagt dem, selv om han var kongen. Han skulle egentlig bare godkende lovene, men havde ikke nogen egentlig magt.