Referat af side 7-17 - Slaget på Fælleden

Af: Julie, Emma og Nete

Slaget på Fælleden var et oprør mellem myndighederne i Danmark og arbejderbevægelsen. Et af møderne var den 5.maj 1872 og det blev til ”Slaget på Fælleden.” Arbejderne gjorde oprør fordi når de arbejdede på fabrikkerne havde de en lang arbejdsdag og dårlig løn. Murerne i København strejkede.

Der var indkaldt møde på Nørre Fælled, så man kunne vise at man støttede kampen for bedre arbejdsvilkår. Mødet var arrangeret af Den socialistiske Internationale i Danmark. Mødet blev forbudt fordi myndighederne var bange for at det skulle blive ligesom i Paris. Det rettede arrangørerne sig ikke efter. Efter de mange møder blev et nyt parti dannet det hed Socialdemokratiet.

Louis Pio udgav et blad som hed ”Socialisten”. Karl Marx havde skrevet et en bog som hedder ”Det kommunistiske Manifest”, det er ligesom en slags grundlov.  Louis Pio havde læst bogen og han kunne rigtig godt li’ den, fordi han var enig i mange af synspunkterne. Louis Pio og Karl Marx var helt enige om at alle proletarer skulle sælge der arbejdskraft til fabriksarbejdere.

Da manifestet udkom, var der meget oprør i Paris og mange blev fængslet og dræbt så der var ikke oprør i meget lang tid.

D.28september 1864 stiftede franske og engelske arbejdere Internationale. Karl Marx holdt stiftelsestalen. Englænderne havde fået lavet en lov, om at deres arbejdsdag højst måtte være 10t. lang.

Der er mange fabrikker, og på fabrikker er der mange dampmaskiner som er meget dyre. Så derfor havde de ikke råd til at give arbejderne mere i løn.

Folk begyndte at flytte ind til byen fordi der var mere arbejde. Lidt efter lidt begyndte arbejderne på de mange fabrikker at slå sig sammen og lave oprør. Så de kunne få bedre arbejdsvilkår.

 I Januar 1871 i Paris tog arbejderne magten i 72dage, de nåede at lave over 400 love om til gavn for arbejderne.  De blev hængt op som plakater så folk kunne læse om de nye love. Målet var at arbejderne skulle overtage fabrikkerne. Deres motto var ”Leve kommunen!” kommunen betyder fællesskab.

Kampsangen blev sunget for første gang på Bastillepladsen i Paris. Det var ikke et tilfældigt sted fordi det var der den franske revolution startede. Nu handlede det bare om frihed, lighed og fællesskab.

I Danmark udkom det første nummer af Socialistiske Blade d. 21maj 1871.  Det var Louis Pio der havde skrevet det. Bladene blev mødt med kritik og bladet blev rakket ned i de andre aviser. Louis Pio blev kaldt en farlig dansker.

D.15oktober 1871 blev den internationale Arbejderforening i Danmark dannet, som en af Internationale afdelinger.

Når der blev holdt møder i den Internationale Arbejderforening sendte politiet spioner, for at finde ud af hvad der foregik.  Der blev kun holdt møder i Jylland og Fyn, det gjorde at der kom mange flere medlemmer fra Jylland.

D.4oktober 1871 blev der holdt et møde på et hotel. Billetterne var ikke særlig dyre, og overskuddet gik til en ”strejke kasse.” Der var solgt 1.500 billetter, men det var kun plads til 1.000. Så 500 måtte gå forgæves. Da mødet var slut havde arbejderne stadig ikke fået mere i løn.  

I Februar 1872 blev Louis Pio præsenteret som Internationales danske formand. 

Industrialiseringen 1870-1914

1)Beskriv industrialiseringen ved 4 hoved ord/ stik ord:

• Teknologisk udvikling
• Fabrikker
• Urbanisering
• Maskine arbejde

2) Giv en definition af de 4 valgte ord:

-Teknologisk udvikling:

Det er noget der ændre sig for det meste til noget bedre.¨

-Fabrikker:

Det en arbejdsplads hvor man har en masseproduktion et produkt. Det er ofte i det sekundære erhverv.

- Urbanisering:

Det en den vandring rigtig mange mennesker flytter fra landbrug til byen.

-Maskinearbejde:

Det er det arbejde en maskine udfører. Maskinen erstatter ofte mennesket.

3) Beskriv hvordan man kan se at nedenunder stående billede er et billede fra industrialiseringen:

Det er et industriområde i Danmark, det kan man se fordi det er en masse fabrikker. De arbejder med tømmer, det kan man se ved at der ligger en masse tømmer foran fabrikken. I baggrunden kan man se et tog og det er typisk for industrialiseringstiden. Foran fabrikken er der en stor sø, som de udnytter med et vandhjul.  

Tidslinje 1/4 2011

Af: Nete, Julie og Emma

1830: Der tog kritikken af enevælden til, og uroen brød løs da den franske konge indførte censur.

1838: Udkom det første danske blad som blev kaldt ”Dannevirke.”

1846: De nationalliberale ønskede en friforfatning og at Kongeriet Slesvig blev slået sammen.

1848: Kongeriget Danmark bestod af Hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenberg. Samt Grønland, Færøerne, Island og nogle få kolonier. Det område blev kaldt Helstaten. I Februar fik Frankrig en fri forfatning og det gjorde at der i marts 

1848: Udbrød revolution i mange tyske stater. Tyskerne ville samles som en nation.  

1848-1850: Treårskrigen. Krigen var en dels konflikt mellem Danmark og de Tyske stater som støttede oprørene.

1852: Der sluttede fredsforhandlingerne. Danmark lovede at de skulle bevare helstaten.

1863: Der tog Rigsdagen en ny forfatning, altså november forfatningen.  

1864: Den Preussiske udenrigsminister vil have november forfatningen skulle trækkes tilbage, men da ikke skete kom den Dansk - Tyske krig nærmere.  D. 31januar brød krigen ud.

1920: Der blev afholdt folkeafstemning i Nordslesvig. De skulle stemme om de ville være Danskere eller Tyskere. Nordslesvig valgte at slå sig til Danmark. Og der har grænsen lag siden. 

Referat af ”Slaget på Reden” og ”Københavns Bombardement"

Af: Nete, Emma og Julie

I 1801 fik Danmark problemer med Storbritannien. De ville have at Danmark skulle forlade Neutralitetsforbundet. Briterne var bange for at Danmark skulle lukke indsejlingen til Østersøen. Den 2. april 1801 angreb den britiske flåde København. De ville enten ødelægge eller erobre den danske flåde. Efter en dags kamp, begyndte fredsforhandlingerne. Danmark skulle beholde deres flåde, men de måtte ikke deltage i krig de kommende 14 uger.

Den danske flåde var vigtig, fordi den var så stor. Hvis Napoleon fik fat i den kunne han opretholde blokaden af al britisk handel og skibsfart. Derfor måtte briterne sikre sig, at det ikke skete.

Danskerne måtte ikke sejle med ammunition og våben, men fordi de var neutrale måtte de handle med alle, derfor var det også en rigtig god periode for de danske købmænd. Perioden kaldes også ’Den Florissante Handelsperiode’.  Der var også mange af briterne der sejlede under dansk flag, fordi ingen måtte angribe det neutrale Danmark.

I 1806 besejrede den franske hær Preussen. Napoleon udstedte en befaling der gik ud på, at man ikke måtte handle med briterne. Hvis al handel stoppede med briterne ville de ikke være i stand til at fortsætte krigen. Dette påvirkede også den danske handel, og det gjorde det svært for Danmark-Norge at fastholde deres neutralitet.

Få måneder efter svarede briterne igen. De gjorde sådan at ingen skibe måtte sejle mellem to havne, der var under fransk kontrol, eller havne hvor de engelske skibe ikke måtte lægge til.
Dette gjorde det endnu sværere for danskerne at handle og forblive neutrale. Derfor protesterede regeringen.

I foråret 1806 gik det godt for Napoleon, han havde nemlig både besejret Preussen og Østrig. Han aftalte med Rusland at de skulle tilslutte sig fastlandsspærringen, og sammen skulle de tvinge Danmark-Norge, Sverige og Portugal ind i fastlandsspærringen. De betød at Danmark skulle opgive deres neutralitet, og det ville give dem alvorlige konsekvenser, hvis de kom med i krigen. Enten skulle de være med i fastlandsspærringen, arbejde sammen med franskmændene, og være i mod briterne, eller så skulle de slutte sig sammen med briterne, og være i mod franskmændene.

For at vise Danmarks neutralitet, sendte kronprins Frederik den danske hær hen til Holsten. Dette skulle være et klart signal til briterne om, at danskerne ville forsvare sig, hvis franskmændene angreb.

Briterne ville ikke risikere at franskmændene erobrede Danmark, så de gik til angreb mod Danmark. Den 15. juli 1807 sejlede briterne fra den britiske havn, og lukkede alle deres havne, så ingen skibe kunne sejle ind eller ud med oplysninger.

Den 3. august 1807 ankom briterne til Helsingør.  Det var en kæmpemæssig flåde, og der blev ved med at komme britiske skibe i nogle uger. Flåden bekymrede ikke den danske regering, fordi de troede at briterne skulle et andet sted hen i Europa for at kæmpe.

Briterne ønskede nu at danskerne, skulle indgå en alliance med Storbritannien. Så skulle de også stille den danske flåde til rådighed til briterne, eller også skulle de udlevere flåden.

Danmark ville ikke være med til nogle af delene, og så ville briterne tage den danske flåde med magt.

Den 16. august 1807 gik de første engelske tropper i land ved Vedbæk. Den 29. august 1807 blev det til en britisk sejr. Slaget blev kaldt ’Træskoslaget’.

Den 2. september 1807, lidt efter 19, begyndte bomberne at regne ned over København. Først ved daggry stoppede bomberegnen, men den begyndte igen om aftenen den 3.

Sådan fortsatte det indtil den 5. september 1807. København var nu så slemt medtaget, at alle ønskede at byen skulle overgive sig. Danmark gik med på briternes krav, og udleverede den danske flåde.

Først den 21. oktober 1807 forlod briterne København.

Efter slaget blev alle danske officerer undersøgt om de havde forsvaret landet godt nok. Den 21. januar 1809 blev general Peymann  dømt til døden. Men hans dom blev dog ikke udført, han nøjedes med at blive forvist fra hæren.  

Efter bombardementet blev der krig mellem briterne og danskerne. I 1813 gik den danske stat fallit. Danmark måtte afstå Norge, så nu havde de ikke længere deres flåde eller Norge, så nu var de ikke længere en stormagt.

Danmark var nu i krise, da handlen ikke ville gå i gang igen efter krigen. Først i 1830 vendte handlen , og det gik godt for de danske købmænd igen.

Københavns bombardemant 18-03-11

Københavns bombardement

Af: Emma,Julie og Nete

1.     Giv en beskrivelse af Europas magtforhold og alliancer omkring 1800-tallet:

I 1800-tallet var Danmark- Norge gået sammen med Rusland, Preussen og Sverige og sammen dannede de ’Neutralitetsforbundet’. Egentlig var det en alliance mellem alle landene, og de var forpligtet til at hjælpe, og forsvare hinanden. Alle i alliancen var neutrale, selvom de også var bevæbnet. Derfor blev de også kaldt: ”Det væbnede Neutralitetsforbund”.

2.     Hvilken virkning fik disse forhold for Danmark?Virkningen var at briterne ville have danskerne til at forlade Neutralitetsforbundet. Briterne var nemlig bange for at danskerne ville lukke indsejlingen til Østersøen, hvis de kom ind i en konflikt. Den anden april 1801 angreb briterne København. Målet var at ødelægge den danske flåde, men allerede efter en dags kamp, holdte de våbenhvile og så begyndte fredsforhandlingerne. Briterne fik ikke den danske flåde, men til gengæld måtte danskerne ikke deltage i krig i Europa i 14 uger.

Grundloven bliver til, fortsat d. 4. marts 2011

Grundloven

Af: Nete, Emma og Julie

1.     Hvilke krav stillede de liberale til Christian d. 8. op til hans død i 1848?

De liberale ville have at Danmark gik ned til den tyske flod Ejderen, en fri forfatning, og en ny regering.

2.     Hvilke krav stillede bønderne til Christian d. 8. i 1845?

Bønderne ville have at fæsterne skulle have ret til at købe fæstegårdene af herremændene. De krævede også at der blev indført normal værnepligt, og at det ikke kun var folket på landet der skulle være soldater.

3.      Hvilken indvirkning fik den franske revolution på den danske samfundsudvikling op mod afskaffelsen af enevælden?

Den franske revolution gjorde sådan at kongen indførte mere censur, fordi han var bange for at der også ville komme en revolution i Danmark.

4.     Hvordan faldt enevælden i Danmark?

Enevælden faldt faktisk stille og roligt i Danmark, hvilken den kun gjorde få andre steder i Europa.

Det skete ved at der var en demonstration i København. Der var omkring 12-15.000 mennesker der deltog i demonstrationen, men det var kun en lille gruppe mennesker der gik ind på Christiansborg. Da gruppen kom ud igen, fortalte de at ministeriet nu var opløst, derefter råbte folkemængden ”Kongen leve!”, og mere skete der ikke.

5.     Hvordan blev magten delt i Junigrundloven 1849? Beskriv funktionen af de tre instanser:

Magten blev delt i tre; den dømmende, den udøvende og den lovgivende.

Den dømmende magt, der er domstolene, skal dømme efter de love og regler som den udøvende magt laver.

Den udøvende magt, der er regeringen, ’udgiver’ de love som den lovgivende magt har fundet på.

Den lovgivende magt, der er folketinget, finder på nye love, og sender lovforslag hen til regeringen.

Grundloven bliver til...

Af: Julie, Nete og Emma

1. Hvilke privilegier havde en enevældig konge efter kongelovens bestemmelser?

Kongen måtte bestemme alt selv, f.eks. hvem han ansatte som embedsmænd for staten.

2. Hvilke tiltag var det første imod at konge ikke var 100 % enevældig?

Det første man gjorde var, at man lavede stænderforsamlinger. Stænderforsamlingerne rådgav kongen, men de kunne ikke bestemme, eller vedtage noget, kun rådgive. Der var seks stænderforsamlinger i alt, fordelt ud over hele Danmark.

3. Hvad indbefatter begrebet helstat i Danmarks regering?

I Danmarks regering var Danmark, Sverige, Slesvig, Holsten, Lauenborg, Færøerne, Island og Grønland.   

4. Hvorfor tillægger man oprettelsen af de rådgivende stænderforsamlinger og sognerådene en stor betydning for udviklingen af demokratiet, samt hvilke funktion havde de første stænderforsamlinger og sogneråd i DK?

Stænderforsamlingerne skulle rådgive kongen. Nu havde kongen nogen der kunne rådgive ham, og det havde han ikke før. Det var det første tegn på, at man tog lidt af kongens magt, og gav det til folket. Men stænderforsamlingerne kunne kun rådgive kongen, og så måtte han selv tage stilling til hvad han ville.

5. Hvilke krav havde de liberale til en reform?

De ville have lighed, og de ville have at alle skulle kunne stemme.

6. Hvilke krav havde bønderne, til de liberales projekt, for at være med imod den enevældige konge?