Af: Nete, Emma og Julie
I 1801 fik Danmark problemer med Storbritannien. De ville have at Danmark skulle forlade Neutralitetsforbundet. Briterne var bange for at Danmark skulle lukke indsejlingen til Østersøen. Den 2. april 1801 angreb den britiske flåde København. De ville enten ødelægge eller erobre den danske flåde. Efter en dags kamp, begyndte fredsforhandlingerne. Danmark skulle beholde deres flåde, men de måtte ikke deltage i krig de kommende 14 uger.
Den danske flåde var vigtig, fordi den var så stor. Hvis Napoleon fik fat i den kunne han opretholde blokaden af al britisk handel og skibsfart. Derfor måtte briterne sikre sig, at det ikke skete.
Danskerne måtte ikke sejle med ammunition og våben, men fordi de var neutrale måtte de handle med alle, derfor var det også en rigtig god periode for de danske købmænd. Perioden kaldes også ’Den Florissante Handelsperiode’. Der var også mange af briterne der sejlede under dansk flag, fordi ingen måtte angribe det neutrale Danmark.
I 1806 besejrede den franske hær Preussen. Napoleon udstedte en befaling der gik ud på, at man ikke måtte handle med briterne. Hvis al handel stoppede med briterne ville de ikke være i stand til at fortsætte krigen. Dette påvirkede også den danske handel, og det gjorde det svært for Danmark-Norge at fastholde deres neutralitet.
Få måneder efter svarede briterne igen. De gjorde sådan at ingen skibe måtte sejle mellem to havne, der var under fransk kontrol, eller havne hvor de engelske skibe ikke måtte lægge til.
Dette gjorde det endnu sværere for danskerne at handle og forblive neutrale. Derfor protesterede regeringen.
Dette gjorde det endnu sværere for danskerne at handle og forblive neutrale. Derfor protesterede regeringen.
I foråret 1806 gik det godt for Napoleon, han havde nemlig både besejret Preussen og Østrig. Han aftalte med Rusland at de skulle tilslutte sig fastlandsspærringen, og sammen skulle de tvinge Danmark-Norge, Sverige og Portugal ind i fastlandsspærringen. De betød at Danmark skulle opgive deres neutralitet, og det ville give dem alvorlige konsekvenser, hvis de kom med i krigen. Enten skulle de være med i fastlandsspærringen, arbejde sammen med franskmændene, og være i mod briterne, eller så skulle de slutte sig sammen med briterne, og være i mod franskmændene.
For at vise Danmarks neutralitet, sendte kronprins Frederik den danske hær hen til Holsten. Dette skulle være et klart signal til briterne om, at danskerne ville forsvare sig, hvis franskmændene angreb.
Briterne ville ikke risikere at franskmændene erobrede Danmark, så de gik til angreb mod Danmark. Den 15. juli 1807 sejlede briterne fra den britiske havn, og lukkede alle deres havne, så ingen skibe kunne sejle ind eller ud med oplysninger.
Den 3. august 1807 ankom briterne til Helsingør. Det var en kæmpemæssig flåde, og der blev ved med at komme britiske skibe i nogle uger. Flåden bekymrede ikke den danske regering, fordi de troede at briterne skulle et andet sted hen i Europa for at kæmpe.
Briterne ønskede nu at danskerne, skulle indgå en alliance med Storbritannien. Så skulle de også stille den danske flåde til rådighed til briterne, eller også skulle de udlevere flåden.
Danmark ville ikke være med til nogle af delene, og så ville briterne tage den danske flåde med magt.
Den 16. august 1807 gik de første engelske tropper i land ved Vedbæk. Den 29. august 1807 blev det til en britisk sejr. Slaget blev kaldt ’Træskoslaget’.
Den 2. september 1807, lidt efter 19, begyndte bomberne at regne ned over København. Først ved daggry stoppede bomberegnen, men den begyndte igen om aftenen den 3.
Sådan fortsatte det indtil den 5. september 1807. København var nu så slemt medtaget, at alle ønskede at byen skulle overgive sig. Danmark gik med på briternes krav, og udleverede den danske flåde.
Først den 21. oktober 1807 forlod briterne København.
Efter slaget blev alle danske officerer undersøgt om de havde forsvaret landet godt nok. Den 21. januar 1809 blev general Peymann dømt til døden. Men hans dom blev dog ikke udført, han nøjedes med at blive forvist fra hæren.
Efter bombardementet blev der krig mellem briterne og danskerne. I 1813 gik den danske stat fallit. Danmark måtte afstå Norge, så nu havde de ikke længere deres flåde eller Norge, så nu var de ikke længere en stormagt.
Danmark var nu i krise, da handlen ikke ville gå i gang igen efter krigen. Først i 1830 vendte handlen , og det gik godt for de danske købmænd igen.
