Den franske revolution 1789 – 7. januar 2011
Af: Nete, Emma og Julie

. Hvilke 4 overordnede punkter indeholdte den franske "menneskerettighedserklæring" fra 1789?

1. ’At al magten hviler hos folket’ det vil sige, at det er folket der bestemmer.
2. ’At ingen person eller gruppe af personer, kan udøve magt, med mindre denne er givet af folket.’ Det betyder at der er ikke nogen der skal bestemme i landet, med mindre magten er givet til en person, eller en gruppe ved et valg.
3. ’I erklæringen bestemmes at enhver skulle have lov til frit at tale, skrive eller trykke sine meninger.’ De havde indført ytringsfriheden.
4. ’En borger må således ikke fratages sin ejendom, med mindre det var tvingende nødvendigt af hensyn til almenvellet, og kun mod udbetaling af en erstatning.’ Man måtte ikke smide folk ud af deres hus/ejendom med mindre man købte huset. Man havde friejendomsret.

　2. Hvilke ideologi passer mest sammen med de 4 overordnede punkter. Socialisme, konservatisme eller liberalisme? 
Det er liberalisme der passer bedst til de fire overordnede, fordi det er typisk liberalister der gerne vil have frihed og ytringsfrihed. Liberalister vil også gerne have at alle folk er lige meget værd, og derfor vil de også gerne have demokrati.

3. Hvilken begivenhed var afgørende for at kongen skrev under på menneskerettighedserklæringen? og hvad var baggrunden for begivenheden?

Det var togtet til Versailles der gjorde at kongen blev nød til at skrive under på Menneskerettighedserklæringen.
Det var en stor folkemængde fra Paris der vandrede helt til Versailles for at få brød priserne ned, men da de ankom til Versailles udvidede de brødkampen, til at kongen også skulle godkende Nationalforsamlingens erklæring om menneskerettigheder, hvilket han så gjorde.

4. Hvilke konsekvenser fik den franske revolution for kirken i Frankrig?
Den franske kirke skulle nu betale skat, deres jord blev inddraget og solgt.

5. Hvad er et konstitutionelt monarki, og hvordan er forholdet mellem kongen og parlamentet i et sådant monarki?
Et konstitutionelt monarki er hvor kongen har en indskrænket magt, fordi han skal i dette tilfælde 'Menneskerettigheds Erklæringen'.
Ludvig d. 16 kunne ikke bestemme over paralamentet, fordi han var underlagt dem, selv om han var kongen. Han skulle egentlig bare godkende lovene, men havde ikke nogen egentlig magt.

Refarat af side 38-43.

Referat af Erklæringen om Menneskerettighedere i Frankrig
Af: Nete, Emma og Julie

Nationalforsamlingen vedtog en række love som skulle det til et mere retfærdigt samfund for alle. Den vigtigste lov der blev vedtaget var loven om Erklæringen om Menneske- og Borgerrettigheder. Den handlede om at mennesker var født frie, og skulle have lige rettigheder, og ingen kunne krav på særlige økonomiske eller politiske rettigheder.
National forsamlingen ville ikke have enevælde mere, men kongen ville ikke skrive under på at det skulle være et demokratisk samfund, så der opstod en magtkamp mellem kongen og nationalforsamlingen. Det endte med at blive et demokratisk samfund.
Franskmændene havde fået inspiration af amerikanerne der lavede uafhængighedserklæringen. Uafhængighedserklæringen handlede om, at amerikanerne ville være fri for briterne og deres politik, og de ville selv bestemme, så de valgte repræsentanter fra befolkningen, der skulle lede dem i stedet for fx. en konge.
      I Frankrig i 1789 var der mangel på mad, og mange havde ikke råd til at købe det der var, fordi det var så dyrt. Cirka 6.000 protesterende parisere begav sig mod Versailles da brødprisen endnu engang steg. Folkemængden krævede at kongen og hans familie skulle drage med dem til Paris. Fra den dag af blev Paris midtpunkt i den franske revolution.
I 1789 lavede Nationalforsamlingen nye love, som dannede det Frankrig som vi har i dag. Adelen og kirken skulle nu betale skat, kirkens jord blev solgt, retsvæsnet blev forenklet, og landet fik nye ’kommuner’.
       I 1791 byggede de videre på Menneskerettigheds erklæringen. Enevælden blev afskaffet, og magten blev delt i tre. Kongen udgjorde den udøvende magt, den lovgivende magt havde et parlament, som var valgt af folket, og den dømmende magt havde retsvæsnet.
       I 1793 blev den tidligere franske konge Ludvig den 16. og hans kone og dronning Marie Antoinette dømt, og dræbt for landsforræderi.

Den franske revolution

Den franske revolution

Historie opgave om Den Franske Revolution

Af: Emma, Nete og Julie 3/12 2010

1.

Hvad var stændersamfundet?

Stændersamfundet var en opdeling af befolkningen i en første stand, en anden stand og en tredje stand. Den første stand var de gejstlige, og den anden stand var adelen, og den tredje stand var resten af befolkningen. Den tredje stand strakte sig helt fra de universitet uddannede til de fattige.

2.

Hvilke befolkningsgrupper indeholdt de forskellige stænder, og hvilke rettigheder havde de?

Første stand var de gejstlige, og anden standen var de adelige. Tredje standen var der meget forskel, der var både universitets uddannede, og fattige.

Første og anden stand ejede det meste af jorden, og de skulle heller ikke betale skat. De havde adgang til arbejde ved staten, og ved hoffet. Igennem deres arbejde kunne de få stor indflydelse på politik.

Tredje stand havde ikke indflydelse i politik, selvom de var 99% af samfundet.

3. Hvordan var kongens placeret i forhold til stænderne?Kongen var helt hævet over de tre stænder. Han var rigest, og havde mest magt.

4. Hvilke økonomisk konsekvens fik stændersamfundets opbygning for den tredje stand, da der kom økonomisk krise i Frankrig i 1700 tallet?Tredje standen havde det så dårligt, at de gjorde oprør og stormede Bastillen. Så blev de set, og endelig fik flertallet mere stemmeret.