Opgaver i Historie om 1700-tallet
af Nete og Julie
1) Opstilling over befolkningsfordelingen i Danmark:
Der boede ca. 80% på landet i Danmark i 1700- tallet, og de sidste ca. 20% boede i byer omkring Danmarks hovedstad København.
2) Sådan var hierakiet i Danmark i 1700-tallet:
1: Kongen
2: Adlen
3: Præsterne
4: Godsejerne
5: Bønderne
6: Husmændene
7: Tjenestefolkene
8: De fattige
3) Godsejernes jord:
I 1700-tallet lejede godsejerne noget af deres jord, fordi de ikke selv kunne dyrke det hele. De bønder der lejede sig ind på godsejernes jord, blev kaldt fæstebønder. Fæstebønderne skulle betale noget tilbage for at bruge gården og jorden, og som regel betalte de tilbage med dyr eller noget af høsten.
I fæstebrevet blev der indgået en aftale om at, fæstebønderne skulle være klar til at hjælpe til på hovedgården, når godsejeren havde brug for det. Forholdet mellem godsejeren og fæstebønderne var meget uretfærligt fordelt, fordi fæstebønderne kunne ikke klage over godsejeren, men godsejeren kunne godt straffe fæstebønderne, eller finde en helt ny, hvis han ikke var tilfreds.
4) Godsejerens position i 1700 tallet:
Godsejeren var under præsterne i hierakiet, og var vigtig, hvis husmændene, bønderne og tjenestefolkene skulle have noget arbejde.Godsejeren var den politiske og økonomiske overklasse, og ofte valgte kongen dem til de vigtigste stillinger i samfundet.
Godsejerne opkravede også skatter, og de valgte hvem af bønderne der skulle bruges som soldater, hvis det blev nødvendigt.
Kongen fritog også godsejerne for at betale skat til kongen, og de skulle heller ikke være soldater.
af Nete og Julie
1) Opstilling over befolkningsfordelingen i Danmark:
Der boede ca. 80% på landet i Danmark i 1700- tallet, og de sidste ca. 20% boede i byer omkring Danmarks hovedstad København.
2) Sådan var hierakiet i Danmark i 1700-tallet:
1: Kongen
2: Adlen
3: Præsterne
4: Godsejerne
5: Bønderne
6: Husmændene
7: Tjenestefolkene
8: De fattige
3) Godsejernes jord:
I 1700-tallet lejede godsejerne noget af deres jord, fordi de ikke selv kunne dyrke det hele. De bønder der lejede sig ind på godsejernes jord, blev kaldt fæstebønder. Fæstebønderne skulle betale noget tilbage for at bruge gården og jorden, og som regel betalte de tilbage med dyr eller noget af høsten.
I fæstebrevet blev der indgået en aftale om at, fæstebønderne skulle være klar til at hjælpe til på hovedgården, når godsejeren havde brug for det. Forholdet mellem godsejeren og fæstebønderne var meget uretfærligt fordelt, fordi fæstebønderne kunne ikke klage over godsejeren, men godsejeren kunne godt straffe fæstebønderne, eller finde en helt ny, hvis han ikke var tilfreds.
4) Godsejerens position i 1700 tallet:
Godsejeren var under præsterne i hierakiet, og var vigtig, hvis husmændene, bønderne og tjenestefolkene skulle have noget arbejde.Godsejeren var den politiske og økonomiske overklasse, og ofte valgte kongen dem til de vigtigste stillinger i samfundet.
Godsejerne opkravede også skatter, og de valgte hvem af bønderne der skulle bruges som soldater, hvis det blev nødvendigt.
Kongen fritog også godsejerne for at betale skat til kongen, og de skulle heller ikke være soldater.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar